Gå til indhold

Hovedmenu:

Radio Aalborg på nettet


Stand-up

Anmeldelser


Huxi Bachs store kærlighed, Skåren 24. april.


Et fyldt skåren ventede spændt på at deres ’hjemvendte søn’; Huxi Bach indtrådte scenen med hans første one man show: ”Huxi Bachs store kærlighed”.

Hr. Bach lagde ud med at fortælle os, at han altså ikke er professor, har ingen længere uddannelse, men at han derimod har en masse på hjertet han gerne vil dele med os. Han vil gerne kalde sig professor, men da dette ikke er en fri titel må han ikke og derfor bliver dette her en uautoriseret forelæsning. Huxi har medbragt sig en talerstol og et lysbillede show, så han kan give os den bedst mulige uautoriserede forelæsning.

Temaet er kærlighed, mere præcis næstekærlighed som er den råde tråd fra start til slut. Næstekærlighed er et bredt emne og hr. Bach får emner såsom: de første kærester på jorden (Adam og Eva), fattigdom, de danske politikere, filosofi, danskhed, homoseksuelle vielser og meget mere bragt på banen.

Huxi Bach kredser om emnet fattigdom i en god rum tid, for findes der fattige i Danmark og i verden? Ja det gør der. Men findes der også fattige i en ikke økonomisk forstand? Ja det gør der også. Vi får Özlem Cekic og Joakim B. Olsen vist på lærred, og herfra at vi konkludere at den ene er fattig på evner, den er anden fattig på selvindsigt. Svag i ånden, eller nogle vil måske kalde ham åndsvag, lyder det fra den altid charmerende Huxi, og publikummet griner og klapper atter engang.

Huxi pointerede ofte at denne forelæsning er uautoriseret og nødvendigvis ikke altid gennemtænkt, men det er bestemt ikke hvad vi som publikum oplever. Huxi Bachs forelæsning er gennemtænkt, velovervejer og sjov og måden han præsenterer den på med billeder og kropsprog er helt i top.

Til en forelæsning og for at kunne præsentere videnskabelige pointer kræves der en del forskning, til at hjælpe sig med dette havde Huxi Bach allieret sig med ’forskergruppen’ Nationen på ekstrabladet.dk, hvorfra vi fik lidt aparte kommentar omkring fx fattigdom debatten. Det vakte både latter og en smule forargelse blandt os alle sammen. Men generelt et meget sjovt input, det kan jo også diskuteres om de ’forsker’ kommentar altid er så næstekærlige?!

Efter en god halvanden time takker Huxi Bach af og med sig fik han en stor applaus. Tilbage er der blot at sige tak for forelæsningen, uden tvivl den sjovest jeg hidtil har overværet.

Jeg vil give Huxi’s forelæsning 5 ud af 6 stjerner. Det var en god omgang samfundssatire, som var velforberedt og gennemtænkt. Huxi formåede at få skabt mange sjove synspunkter omkring emnet næstekærlighed, der formentlig gav os alle lidt at tænke og undre sig over. Ej skal man heller ikke undervurdere Huxi Bachs charme og smil, der lige gør ham til en lidt bedre entertainer.

Anmeldelse af Signe Søndergaard



Anmeldelse af Mick Øgendahl, Skåren 22. marts


Sent torsdag aften traskede jeg hen til Skråen, forberedt på et gøglershow af dimensioner når Mick Øgendahl skulle folde sig ud. Jeg har altid syntes han var lidt en gakket karakter med krudt bagi.

Denne gang blev jeg noget overrasket. Den første halve time, hvis ikke mere, gik med at uddele moralske svadaer omkring dyr og opførsel. Der var ikke rum til mange grin af den kaliber man før havde fået takket være ham. Han havde dog sine gyldne momenter, og folk var ganske vist med på det meste. Men man kunne for det meste mærke at folk slappede mere af og grinte mere når han slog over i sine gamle akrobat spring og tosserier midt i en joke. Dog skal han have klap på ryggen for at have udviklet sig så meget. Han er blevet en mere voksen stand upper, som byder på mere end drengestreger. Han har udviklet en mere finurlig og krøllet måde at fortælle på, uden at tabe publikums fokus - hvilket i sig selv er noget af en opgave. Jeg vil derfor sige at enten skal man ikke kende til hans tidligere løjer eller også skal man være forberedt på en mere voksen udgave, hvis man skal opleve hans SPAS tour.

3 ud af 6 hits



Anmeldelse af Comedy Zoo, Skåren torsdag den 23. februar


Torsdag aften stod den på Comedy Zoo, tre herrer: Mikkel Malmberg, Thomas Warberg og Brian Mørk skulle få undertegnede og et godt fyldt Skåren til at grine og klappe.

Der var lagt op til en god og hyggelige aften, Skåren havde valgt en langbordsopstilling, hvilket resulteret i at man sad med siden til scenen (lidt sært), dog skabte det en hyggelig atmosfære.

Efter lidt mikrofon problemer byd Brian Mørk velkommen til Mikkel Malmberg som skulle åbne showet. Formåede han så dette? Til dels, han fik da publikummet til at grine lidt på skift, men fik aldrig for alvor fat i publikummet. Showet var fyldt af, efter min mening, meget lette jokes ala ”Lars Barfoed lyver, han er jo ikke barfodet”. Malberg slutter af efter en halv times tid med en sang, det var da opløftende nok efter en omgang mere eller mindre platte jokes.

Efter denne lidt sløve start, ventede der os en pause på 10-15 min. før Thomas Warberg indtrådte scenen og tak for det! Han formåede fra første sekund at indfange publikummet og der bliver grinet og klappet fra start til slut. Warberg magtede at inddrage publikummet på bedste vis og hans mimik og timing var til kryds og slange.

Warberg går af scenen og atter engang får publikummet 10-15 min til at købe øl, ryge osv. i.
Aftenens sidste optræden Brian Mørk gjorde det ganske udmærket, og bedst som han var i gang sagde han: ”Tak for i aften, Warberg har brugt alt tiden, så tak for i aften”.

Mørk forlader scenen, publikum bliver siddende tilbage undrende, om det var alvorligt ment. Lyset forblev dunkelt, dørene forblev lukket, men der ingen komiker på scenen. Efter et par minutter med undrende blikke, går det tilsyneladende op for Skåren at hr. Mørk ikke jokede. Lyset bliver tændt og dørene åbnes. Lidt forundret forlader vi salen, men en lidt underlig smag i munden; Brian Mørk nåede jo ikke engang at udfolde sig, men slut er det tilsyneladende.

Jeg vil give showet 3 ud af 6 stjerner. Og det skyldes i særdeleshed Thomas Warberg, som virkelig formåede at give os noget at grine af. Mikkel Malmberg og Brian Mørk gjorde det et par gange, dét og de lange pauser mellem hver komiker gør, at det ikke bliver den store uddeling af stjernerne.


Anmeldelse af Signe Søndergaard


Anmeldelse af Casper og Frank – Nu som mennesker d. 17.2.2012 i Aalborg Kongres & Kultur Center


’’En personlig comedy medley’’

Når to af Danmarks største komikere laver et fælles show, opstår der med god grund en kæmpe hype. Det altid efterfølgende spørgsmål er så om showet kan leve op til dette? Og lad mig starte ud med at rose originaliteten i deres show. Det viste sig straks anderledes med en, måske noget malplaceret opvarmning i formaf en smuk udenlandsk kvinde, kun akkompagneret af sin specielle tromme og baltiske baggrundsmusik. Man kan sætte spørgsmålstegn ved dette indslag og for mig var det et af showets få minusser.

Efter dette dukker de to hovedpersoner op og kører showet skiftevis med ca. et kvarters stand-up hver og til tider fælles komik. Specielt Casper bliver her meget personlig omkring de sidste par kriser og parforhold i sin optræden og viser virkelig selvironi i verdensklasse. Det er tæt på, men også serveret med gode jokes og pondus. Knap så personlig bliver Franks optræden. Til gengæld optræder han med hysterisk sjov underspillet jysk humor, som ifølge mig var klart det bedste under heleshowet. Særligt morsomt bliver det også når de to optræder samtidig og bl.a. viser os hvorfor voksne mænd ikke kan danse sammen og hvad nogle kvinder gør for ikke at vise det at de også mangler denne egenskab.

I anden del af showet starter de igen op med musik. Denne gang med den sydlandske kvinde og Casper og Frank bag henholdsvis keyboard og guitar. De to komikere viser sig som ganske kompetente musikere, og bortset fra et teknisk uheld med keyboardet, bliver der fremført sjove svinere til diverse reality stjerner og rivaliserende komikere.

En virkelig morsom og lidt anderledes stand-up aften, som lever op til hypen, med kun enkelte smuttere og en opvarmning der egentligt kunne undværes. Jeg giver showet 5 ud af 6 stjerner for masser af grin, bådepå deres egen og hinandens bekostning.


Anmeldelse af Morten Pedersen


Undermenu:


Retur til indhold | Retur til hovedmenu