Radio Aalborg på nettet

Anmeldelse af Flødeklinikken @ Stundenterhuset, 19/4-2012

Flødeklinikken er 6 mænd og 1 dame. Sammen laver de noget smukt hip hop, som rammer lige der hvor man nyder. Denne koncert er bandets første i Aalborg, og ud fra bandets udtalelser, bestemt ikke den sidste. De brød igennem til det danske folk med de to velhørte ’Piger med pistoler’ og ’Jeg vil se dig græde’, og man kunne godt blive bekymret for, at det var alt de havde at byde på. Derfor blev koncerten med ”Fløde” en fantastisk positiv overraskelse!

Studenterhuset er ikke fyldt til bristepunktet, men der er et flot fremmøde. Gæsterne får først fornøjelsen af at høre opvarmningsbandet Point Blank, der ligesom ’Fløde’ også fylder scenen godt ud, og står 7 mand bred. De spiller en god blanding af hiphop vokaler med melodisk jazz-baggrund, lidt udefinerbart, men for mig fungerer det virkelig! Alt i alt, blæseinstrumenter og rap, er ikke en dum idé og jeg tror de fleste fra denne koncert, gik derfra med ønsket om at høre mere.

Da Flødeklinikken indtager scenen når stemningen en god højde, og jeg fik indtrykket af at de fleste af publikum egentlig er rimelig inkarnerede fans. Hvis man, som mig, mest af alt har hørt førnævnte ørehængere, kan man godt blive lidt overrasket, over opbygningen af deres band live. Sarah Mariegaard, bandets kvindfolk virker nemlig ikke særlig fremtrædende på scenen, i forhold til når man ser musikvideoerne, og hører de to numre der. Never the less, så EJER de to lead-gentlemens virkelig scenen, ’Damp’ og ’laublau’ kalder de sig på facebooksiden, og de leverer både tempo, god lyd og en masse publikumskontakt. Emil Falk på guitar får også gjort sig bemærket, ved at spille brandgodt, og smide trøjen på et tidspunkt ;-). Jeg var meget imponeret over deres musik, og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal se dem live.

De får 4 ud af 6 stjerner!

Anmeldelse af Jeanne

Anmeldelse af Maestro, Teater Nordkraft, 11. – 28. april 2012

Maestro er en bastard mellem et teaterstykke og en rock koncert, hvor intensiteten allerede flyder tykt inden publikum får sat sig ned. Aktørerne går rundt og tjekker publikum ud med konspiratoriske miner, mens folk finder deres pladser. Når jeg skriver aktørerne, drejer det sig om både musikerne og skuespillerne – og omvendt. Bastardkonceptet brænder nemlig også igennem i og med at skuespillerne også synger og spiller på instrumenter, og musikanterne spiller skuespil, hvilket giver stykket en flot helhed.

Materialet er skrevet ud fra det tekstunivers, som bandet Kaizers Orchestra over flere plader har skabt, og stykket binder på finurlig vis scener og karakterer fra mange forskellige sange sammen til en interessant sammensat historie. Man kunne ud fra premisserne frygte at stykket ville være usammenhængende, men det er heldigvis det modsatte der er tilfældet.

Temaerne der bærer stykket, er primært en kærlighedshistorie udformet som et klassisk trekantsdrama med jalousi og forræderi, men ogsåandre temaer som krig, kvaksalveri og død, sniger sig ind. På trods af de tunge temaer, er det dog stadig trekantsdramaet der bærer fortællingen.

På trods af enkelte småfejl, er skuespillerne overbevisende og de formår at skabe empati for de forskellige karakterer. Det er hele vejen igennem intenst og inddragende, og selv i de perioder hvor der er langt mellem musiknumrene, er man aldrig tæt på at miste interessen. Særligt stykkets skurk, den ulækre og dybt komiske franskmand, klædt ud i kaninkostume, Clavier, gjorde en fremragende indsats.

I stykket Maestro formår aktørerne at vælte den 4. væg eller med andre ord åbne scenen op. Denne tilpas inddragelse af publikum, gør ikke stykket mindre kedeligt, specielt et par ældre damer på forreste række, fik både blomster og en aften de sent vil glemme.
Derudover er en af de store motorer i stykket selvfølgelig musikken. Numrene fra det norske band er i stykket blevet oversat til dansk, hvilket ikke har nogen betydningsfuld indflydelse på hverken historien eller den unikke stil i musikken. Dette er blot med til at gøre det nemmere for publikum at knytte historien til sangene. Selvom alle aktørerne på scenen spiller med på instrumenterne, må man tage hatten af for musikernes dygtighed. De formår at danne et fantastisk lydbillede til hele stykket, også på tidspunkter hvor de ikke har mulighed for at trykke den af.

Bastard-konceptet lykkedes på overbevisende manér og det er generelt ikke meget negativt man kan sige om forestillingen. Maestro er et teaterstykke der bør opleves! Som nævnt tidligere var der dog et par mindre småfejl, som dog ikke var store nok til at sætte en torn i øjet på en fremragende aften.

Derfor får Maestro 5 ud af 6 gasmasker.

Anmeldelse af Bernhoft m. band, Skåren 28. marts

Jarle Bernhoft og et 11 mand stort orkester lagde vejen forbi et godt proppet Skåren onsdag d. 28. marts. Udover de traditionelle instrumenter såsom guitar, bas og trommer bød bandet bl.a. på saxofon, percussion og en del keyboards.

Bernhoft og bandet blev taget imod med store klapsalver og koncerten var skudt i gang. Under koncertens andet nummer: ”Firm & Deep” hev Bernhoft tværfløjten frem sammen med et bandmedlem og dette var noget der kunne bringe smilet og hujen frem blandt publikummet.

Bernhoft og hans 11 bandmedlemmer var i topform, de var meget velspillende og lysten til at give det aalborgensiske publikum en god oplevelse strålede ud af deres øjne. Og det smittede af på publikummet der dansede og rokkede med.

Efter en god håndfuld numre forlod bandet scenen, og publikummet hujede allerede, de vidste hvad der var i vente. Og det var en alene Bernhoft på scene, hvilket var til stor glæde for publikummet. Stor hittet: ”C’mon talk” resulterede i en meget meget stor applaus fra os til Bernhoft. Stemningen var nu på sit højeste, det var tilsyneladende det nummer folk var kommet for at høre, og det blev også aftenens højdepunkt.

Tre nummer fik vi inden bandet atter tog plads på scenen, stemningen faldt en smule, men numret ”Choices” hev den op og der blev danset og rokket.

Efter halvanden times tid forlod Bernhoft & Co. scenen, men blev dog kaldt frem igen af hujen og klap til tre ekstra numre. Det første nummer stod Bernhoft selv for; ”Prayer to a landlord”, hvilken han udførte i en meget flot og smuk version. Herefter kom bandet ind igen og tempoet blev banket godt op.
Små to timer fik undertegnede og publikum glæde af Bernhoft og bandet, de forlod et meget veltilfreds og tilpas publikum.

Jeg vil give koncerten små 4 stjerner ud af 6, det var en dejlig koncert og Bernhoft & Co. var i topform. Men bandet fik til tider Bernhoft til, at forsvinde i mængden og de havde tendens til at blive en slags bigband/underholdningsorkester.
Højde punktet var klart ”C’mon Talk” og de tre andre numre man fik med Bernhoft alene.
Koncerten hed ”Bernhoft m. Band” og bandet var virkelig gode, men de blev lidt for meget i længden - i hvert fald til min smag.


Anmeldt af Signe Søndergaard

Anmeldelse af Sleep Party People på Studenterhuset den 23. marts

’’De syrede kaniner’’

Der ventede en desværre kun halvfuld koncertsal, da jeg trådte ind til aftenens hovednavn, nemlig den cd-anmelderroste Brian Batz’ enmandsprojekt Sleep Party People, i aften akkompagneret af 3 ekstra kaninmedlemmer. Trods det lidt halvsløve indtog af mennesker, måtte man lade musikken fulde lokalet ud og det lykkedes og bragte flere publikummer til. Sleep Party People har netop her den 12 marts udsendt deres anden album ’’We were drifting on a Sad Song’’ og havde derfor friske nummer i kataloget der skulle afprøves på det Aalborggensiske publikum. Lad det være sagt med det samme, musikken er en rejse i et syret univers med blide begyndelser og senere bulder og brag fra trommerne, som giver musikken en kraft der vækker en ud af drømmen fra de stille toner.

Jeg tror et band som dette med specielt Brian Batz særlige robotagtige vocoder vokal vil skille publikum i den klassiske lejr med folk som elsker det og folk der hader det. Personligt fandt jeg det perfekt til musikkens dystre elektroniske stemning. Særligt ros syntes jeg også de valgte trommer og den ukendte mand der betjente dem fortjener. Det gav bare denne anmelder kuldegysninger når de høje og dybe trommelyde, både analoge og digitale, strømmende ind over en og fik vedkommende med ind i det mørke melankolske univers. Jeg spår, ligesom så mange andre før mig, en lovende karriere til Brian og hans ’’syrede’’ musikverden, hvis stilen fortsætter og der tilsættes flere hits ude i fremtiden til det engang kommende tredje album.

Koncerten fortjener 4 stjerner for et positivt første live indtryk, som jeg glæder mig til at opleve mere til og som stadig har meget mere at vise forhåbentlig…


Anmeldt af Morten Pedersen

Anmeldelse af Medina, Skåren 16. marts

På en kold fredag så jeg frem til at jeg skulle ind og gense Medina. Jeg har tidligere set en knap så prangende optræden og krydsede fingre for at jeg nu skulle opleve hende som en der ved hvad hun laver. Og sikke jeg fik revet tæppet væk under mig. Salen var fyldt til randen af kvinder i alle aldre som var klædt på til fest og havde varmet stemmerne op hjemmefra. Opvarmningen af Christoffer var ganske udmærket, men man kunne godt mærke at det var Medina alle stod og ville høre.

Allerede fra første nummer sang alle med og dansede. Publikum blev kun mere og mere begejstrede og det samme blev Medina. Hele koncerten var hjertevarm og Medina lagde ikke skjul på at hun blev rørt over at der var så mange der sang med og klappede af hendes musik. I anden halvddel af koncerten stoppede Medina op, og efterspurgte den pige der havde skrevet til hende i ugen op til koncerten og ønsket et særligt nummer blive spillet.

Det imponerede mig virkelig at Medina var så meget nede på jorden at hun tog sig tid til at småsnakke med denne pige, samt spille det nummer hun havde ønsket, på trods af at hun lidt smågrinende måtte tilstå at hun ikke lige havde nået at aftale det med musikerne. Set på publikum og Medina's musik og optræden vil jeg sige at Danmarks kvinder har fået sig et stærkt forbillede. Jeg vil derfor anbefale alle kvinder og piger at tage ind og høre Medina - dog helst til en koncert kun med hende, da større arrangementer ikke giver hende helt rum nok til at slå igennem.

6 ud af 6 hits

Anmeldelse af Analogik, Studenterhuset 3 marts

På anbefaling gik jeg ind til koncert på Studenterhuset, hvor Analogik skulle spille. Jeg gik derind med åbent sind og var spændt på hvad det nu var jeg gik ind til. Og jeg må indrømme at det jeg fandt var mænds svaghed - Store fyldige skæg. Fra det øjeblik at det store band, med dansende groupie, trådte ind på scenen summede salen af mande røster der beundrede og vurderede Analogik's mangfoldige skægtyper. En af radioens medarbejdere der også var med til koncerten havde oplevet Analogik før, og kunne fortælle at den første del af koncerten var meget mere intens end normalt, hvilket Analogik også selv fortalte grunden til. Det var en af de første gange de var ude og spille deres helt nye musik, og derfor var nerverne lidt mere udenpå tøjet end sædvanligt. Dog kunne man ikke mærke dette på deres dansende groupie - en gæv herre med krudt i måsen på godt dansk. Han stod for løjerne på scenen mens bandet tryllede med musikken. Da de kom til deres mere vante repertoire fik den gas, og man kunne mærke på publikum - som spændte vidt i alderen - at nu skulle der danses. Efter koncerten var der efterfest i Cafeen på Studenterhuset hvor man fik mulighed for at snakke med nogle af band medlemmerne mens de solgte lidt Analogik t-shirts, og Dj'ede lidt lækker lounge musik. Så hvis man er til legende toner, som får ens tanker ledt hen på en varm sommerdag, cirkus og balkan dans er Analogik i dén grad værd at opleve.

Hvis man er skægentusiast er Analogik i dén grad værd at opleve. Hvis man er til mennesker der er så imødekommende og dejlige at man slet ikke kan lade være med at holde af dem, så er Analogik i dén grad værd at opleve! Jeg vil derfor sige at jeg er ovenud begejstret over at jeg blev anbefalet at tage til deres koncert - Og jeg vil anbefale det til alle andre, for der er bare noget helt særligt over dem.

6 ud 6 hits

Anmeldelse af Burnin Red Ivanhoe’s koncert på Halkær Økologiske Kro d. 3/3-2012

Det er de færreste jazz/rock bands, der starter med at fremvise deres evner på klassiske strygerinstrumenter, men bare fordi det ikke er noget man normalt ville gøre, skal det ikke afholde Karsten Vogel, Kim Menzer og Ole Fick fra at vise deres evner på violin og cello. Det er dog ikke den klassiske musik, der kommer til at præge hele showet, der efter den humoristiske intro eksploderer ud i former, farver, vallifanter og tingeltangelmænd.

De tre herrer er efterhånden havnet i ”den tredje alder”, som de selv beskriver det, men de spiller stadig en lidt over to timer lang koncert hvor der ikke bliver brugt for meget tid på at fjumre rundt. På trods af den til tider lidt syrede musik, kan man tydeligt se, at de mere end 40 års erfaring skinner igennem, når de tre rutinerede musikere, sammen med to unge svende på bas og trommer, slår sig løs.

Aftenen med Burnin Red Ivanhoe bød på hygge, røver historier, og fantastisk musik i rammer, der skabte et godt helhedsindtryk, som kun kan leveres et sted som Halkær Økologiske Kro.

På en skala fra 1 til 6 stjerner, hvor en stjerne er den absolut dårligste koncert oplevelse og seks stjerner er en uforglemmelig oplevelse, kan man kun give Burnin Red Ivanhoe seks stjerner for en aften fyldt med indtryk, som den yngre musik generation ville have godt af at høre på et eller andet tidspunkt i deres udvikling.

Skrevet af Emil Veggerby

Anmeldelse af Mikael Simpson & Sølvstorm, support: Ulige numre.

Fredag aften var en god aften, en meget god aften endda. Æren af dette skal tilskrives koncerten på Studenterhuset med Mikael Simpson & Sølvstorm.

Som opvarmning på denne marts turne har Simpson allieret sig med det unge københavnske band Ulige numre, og de gjorde det godt.
Bandet var velspillende, dog da bandet er nyt og ”kun” har en ep bag sig, var det så som så med stemningen og kendskabet til deres sange. Men publikummet og undertegnede lyttede og vi kunne lide hvad vi hørte. Det hele kulminerede med slutnumret og hittet ’København’. En lille halv time havde vi fornøjelsen med Ulige Numre, før Mikael Simspon og Sølvstrom indtog scenen med sangen ”Lad det staa” fra hans seneste album: ”Noget Laant, Noget Blaat” og med ét havde Simpson os i sin hule hånd. Veloplagte var Simpson og Sølvstorm og de udstrålede en stor glæde ved at spille for det fremmødte publikum og hold op hvor lyd det godt!

Der var numre fra alle hans album og publikum var i særdeleshed glade for de lidt mere poprocket numre, som især sangene fra hans seneste album er. Men flere af Simpsons sange var blevet skruet lidt mere hårdt og tempofyldt sammen til aftenskoncert og det faldt bestemt i god jord.

Det var min første Mikael Simpson koncert og jeg blev meget overrasket over, hvordan han indfangede publikummet og mellem numrene kom med bemærkninger om at han fx havde mødt Allan Kuhn (tidligere fodboldspiller) tidligere på dagen. Det lune humør satte et ekstra præg på koncerten, og det faktum at var utrolige dygtige musikere der stod på scenen gjorder blot koncerten endnu bedre.

Simpson rundede koncerten af med ”Jeg sidder fast” i en tempofyldt og ’dubbet’ version som bragte stor glæde og fest stemning blandt publikummet. Nummeret gled over i et par mere afdæmpet numre og Simpson & Sølvstorm takker af for denne gang.
Vi fik fornøjelsen af Simpson og band i omtrent en halvandens times tid, men jeg tror bestemt publikum havde lyst til mere, jeg havde i hvert fald ikke klaget.

Kort sagt Mikael Simpson og co. var fantastiske!

Jeg vil give koncerten 5 ud 6 stjerner – det var virkelig en fantastisk koncert, men da det jo var første gang jeg så Simpson og Ulige Numre, er det svært at give dem ’fuldt hus’, der skal jo også være plads til fremtidige formidable koncerter.
Jeg kan kun anbefale at man tager ind og ser Mikael Simpson!

Anmeldelse af Signe Søndergaard

Anmeldelse af Rasmus Walter

Egentlig havde jeg sagt til mig selv at jeg på intet tidspunkt ville nævne sangeren Rasmus Walters berømte kæreste. Uden at vide det, måtte det være et prædikat han var, og stadig er voldsom træt af. Michael Laudrups søn sagde også engang han overvejede at slette sit berømte efternavn fordi det var en hæmsko for ham i hans karriere. Både Walter og Laudrup junior ville være beundret for hvad DE præsterede og ikke hvad de var kendt for gennem andre.

Men faktisk holdt jeg også Helena udenfor hele vejen igennem, eftersom jeg inden koncerten på Skråen havde fået et interview i stand med hr. Walter i backstageområdet samme sted.
Sammen med to kollegaer (en fotograf og lydtekniker) drog vi af sted til Nordkraft, og blev henvist det et lille lokale som Rasmus så dukkede op i 3 min efter.

Det er egentlig altid en lidt sjov oplevelse, de første to minutter sammen med musikere. Man kan ikke lade være med at tænke på hvordan de er ”in reel life” og om de passer til den forestilling man har om dem inden mødet.
Rasmus levede heldigvis op til den vigtigste forestilling, nemlig at han var nem at snakke med og derved også rigtig flink. Han er dog en tand mere udadvendt en forventet, ja nærmest lidt fræk i replikken tilsat et smil som senere på aftenen skulle vise sig at forføre nærmest samtlige kvinder i salen hvor koncerten skulle afvikles. Den vender vi dog tilbage til senere.
Men vi får sat os ved bordet og begynder interviewet. Vi får vendt områder såsom; det pludselig at skulle være solokunstner og hvad sangen ”Dybt Vand” egentlig handler om, samt hvor stor betydning hans tvillingebror har haft på hele hans proces med sit album som bare hedder ”Rasmus Walter”.

Efter 45 minutters samtale har vi fået vendt flere af hans sange, hans samarbejde med Julie Maria og Silas Bjerregaard, og hvad han syntes om X-faktor. Den største overraskelse i interviewet må uden tvivl ha været hans svar på hvor han finder sin inspiration henne. Hvad det er, vil jeg ikke afsløre her, men i stedet, i bedste clifhanger-stil lade stå, så folk i stedet skal gå ind på Radio Aalborgs hjemmeside og høre vores podcast. http://www.radioaalborg.dk/torsdagsbar.html
Efterfølgende stille Rasmus op til fotoserie med vores fotograf Andreas rundt om på Skråen, og på vej ud af Nordkraft få vi alle tre tilbuddet om at komme ned og overvære aftenens koncert, hvilket vi uden tøven selvfølgelig siger ja til.
Kl. lidt over ni er vi så tilbage på Skråen og Hr. Walter træder så på scenen, stadig iført samme skovmandsskjorte som han også havde på under interviewet et par timer tidligere.

I timen op til, har Mads Björn underholdt med den rigtig fine vokal som Rasmus også fortalte han havde. Stadigvæk var det ikke nok til at få fokus væk fra det vi virkelig var kommet efter, og nu blev det indfriet.
Ganske som fortalt i interviewet ville Rasmus have folk op fra bordene, men accepterede at de i de første par numre blev siddende, men så heller ikke længere. Godt hjulpet på vej af ”Det Stille Angreb” lykkedes det ham også at få størstedelen af folk op foran, og kombineret med det førnævnte smil, havde han nu publikum i sin hule hånd. Og Rasmus Walter har også numrene til at fastholde publikum bl.a. takket være ”Så Det Synger” og især ”Dybt Vand”

Derved undgår han at der er for langt mellem snapsene, og tilsætter man dygtige musikere omkring, lånt fra bl.a. Freja Loeb og Vinnie Who forbliver størstedelen af koncerten en fest.

Det bliver dog lige akkurat kun til 4 store stjerner til Rasmus Walter. Han mangler stadig lidt flere hits på niveau med ovennævnte sange for at gøre hans koncert uforglemmelig, men som han fortalte under interviewet, er han allerede er i gang med skabelsen af endnu et soloalbum. Hvis vi får 3-4 lige så gode sange ud af det som i solodebuten skal jeg nok dukke op næste gang Helenas ex kommer til byen. Og det er jeg sikker på mange andre også vil, især kvinderne.


Anmeldelse af Anders Juul

Anmeldelse af Niels Hausgaard

Klokken er 19:30 og lyset i salen går ned og lyset på scenen går op, og den efterhånden aldrende folkemusiker kommer ind på scenen med en guitar i hånden.

Niels Hausgaard turnerer i år med showet ”Love Babe” hvor han igen på sin klassiske facon levere et show fyldt med historier om hans bror, svigerinde og deres søn. Han startede showet med at fortælle at han gerne ville sende en hilsen til den gamle regering og et tak til enkelte personer, eksempelvis Jesper Langballe der har været en stor kilde til materiale når shows skulle skrives, heldigvis er Joachim B Olsen kommet ind i hans sted og vi kan sagtens forvente at høre mere om ham frem over. Udover politikken er det blandt andet alderdom, rigdom og fattigdom, tro og religion og klima der bliver vendt i showet.

Signe Svendsen er med igen i år og det løfter også showets kvalitet. Der var et par fejl under nogle af numrene men Niels Hausgaard er efterhånden en rutineret entertainer så han formåede at rede de fejl han kom til at lave.

Samlet set får showet 5 ud af 6 stjerner for en fantastisk aften med en intim stemning mellem publikum og kunstner, en perlerække af nye sange med komiske budskaber og anekdoter fra hverdagen.

Anmeldelse af Emil Veggerby

Anmeldelse af Mads Langer på skråen

Det er ikke for sjov, når en masse Aalborggensiske piger, kærestepar og andet godtfolk tropper op for at høre Mads Langer. Lokalet var spækket med dejlige folk, hvor over halvdelen nok allerede var rimelig fan af den kære Mads, så måtte den anden halvdel se sig overvundet efter denne koncert.

Jeg tager til denne koncert, med en forventning om en hyggelig aften, og at kunne læne mig tilbage og nyde noget stille, stille musik. Men Mads’ præstation byder på så meget mere end det. Hans vokal er ubeklagelig, og man kan ikke komme udenom at, selvom hans musik hovedsageligt er noget man kan sidde og holde i hånden til, så er der enkelte numre hvor han beviser at han kan sætte gang i folk! Med det sagt, så skal man også vide om Mads Langer, at han simpelthen bare er cute! På den mest kejtede, generte og elskelige måde får han sagt ting som ”man kan godt blive lidt selvbevidst, når man står på en scene og drikker vand” eller noget i den stil. Hvilket jo bare gør at man sidder og ryster lidt på hovedet og smiler, som om man allerede kendte ham. Hatten af for Mads’ charme, og hans store store stemme, i hans knap så store krop.

6 ud af 6 stjerner får denne koncert. Mest af alt fordi man skal vurdere folk udfra deres præmisser, og ikke alle andres, Mads Langer er cremen af cremen indenfor hans genre.

Anmeldelse af Jeanne Brøndum

Anmeldelse af Sebastian på skråen

I samme øjeblik som Sebastian trådte ind på Skråens scene, spredte stilheden sig og gæsternes opmærksomhed var straks rettet mod manden med guitaren.

Tror du nogensinde på du får forandret noget? (Vind og vejrhaner). Tidsløs og med bid, akkurat som Sebastian, da han gav koncert på Skråen onsdag aften. Veloplagt, lun og med glimt i øjet fik han leveret både gamle velkendte- og nye numre ud over scenekanten.

Sebastian, en fantastisk musiker og sangskriver har leveret varen i 40 år og med det nye album viser han, at han stadig kan kunsten at skrive både sjove og følsomme tekster, som bliver krydret med en velklingende guitar. Et album der absolut er værd at investere i.

Sebastian får, ikke overraskende, 6 ud af 6 mulige stjerner. Diskussionen om stjernerne mellem en garvet og en knap så garvet Sebastian lytter, var ikke lang. Han levede op til forventningerne uanset om man var nybegynder på området eller ej. Der var med andre ord ikke en finger at sætte på hans præstation.

Anmeldelse af Mie Johansen

Anmeldelse af Thomas Helmig på skråen

Man burde jo nok have set den komme. Straks man træder ind i salen summer det af forventningsfulde kvinders stemmer, og køen til baren er milelang. Det tegner rigtig godt og det starter også udmærket. Thomas Helmig tropper op lækker som han er, og hilser pænt på publikum og lægger ud med et af sine nyere numre.

Det var ikke helt det folk var kommet for, så da han slog over i "Gotta get away form you" blev damerne jo vilde og sang med, dansede ved deres pladser og klappede som gale. Thomas Helmig gjorde en masse ud af at gøre koncerten, trods sin størrelse, til en intim oplevelse, og efter min mening ramte han plet fordi han har denne specielle tilstedeværelse uanset hvor han er. Og at han tilmed kommer med kække kommentarer om gennemsnitsalderen på publikum kan man jo ikke andet end synes han stadig 'got it'.

Hele vejen igennem fortælles der løs om både instrumenter, oplevelser og anekdoter og gør koncerten til en rigtig hyggelig oplevelse fordi det er så meget mere end musik han disker op med. Og ingen Thomas Helmig koncert uden at han skruer helt op for charmen under de mest kendte melodier som "Nu hvor du har brændt mig af" og " Livet rækker ud", til tider så meget at nogle af kvinderne ikke kunne dy sig længere og måtte komme med tilråb og løbe op til scenen og danse.

Hele opsætningen emmede af dansk hygge, selvom røg maskinen lige et par gange fik overtaget showet. Men Thomas Helmig kan altid anbefales, også som akustisk rolig koncert med en god blanding af gammelt og nyt, for manden har uden tvivl masser at byde på.

Koncerten får 5 ud af 6 stjerner, fordi hvis den skulle have rokket min verden skulle den have været helt retro med læderbuksen og de gamle klassikere.

Anmeldelse af Stine Sevel